SINATRA SYNDICATE

Henrik fandt sin trompet på loftet i sin bedstefars hus. Det var rustent og umuligt at spille på – men det stoppede ham ikke. Efter utallige timer og utallige falske toner, der fik nabolaget til at klage, fandt han endelig tonen. Nu blæser han med en selvsikkerhed, der ville gøre selv englene misundelige.

Filips guitarrejse startede, da han som barn forsøgte at bygge en violin, men endte med noget, der lød som en rusten elektrisk guitar. Heldigvis fandt han senere en rigtig guitar, og det blev hans skæbne. I dag er han manden, der får strengene til at synge, mens han med et glimt i øjet fyrer en solo af, som var det den sidste i verden.

Hans’ liv ændrede sig, da han som barn fandt en efterladt saxofon i skolens musiklokale. Ingen vidste, hvem den tilhørte, så han adopterede den. Siden da har han og saxofonen været uadskillelige, og når han spiller, kan man næsten høre den gamle saxofon hviske taknemmeligt tilbage.

Jens’ første møde med trompeten var ren tilfældighed – han ville egentlig spille Claves eller maracas, men tog fejl af instrumenterne, da han skulle vælge i musikskolen. Den fejl viste sig at være et lykketræf. Trompeten blev en forlængelse af hans sjæl, og han har siden nægtet at slippe den, selv når han sover.

Morten har altid haft en svaghed for det dybe og resonante. Som barn faldt han i søvn til lyden af sin fars gamle kontrabas og vidste, at han en dag ville spille et instrument, der kunne mærkes i maven. Bassen blev hans naturlige valg – det er ikke blot et instrument for ham, men en livsfilosofi: Hold rytmen, vær stabil, og lad andre læne sig op ad dig.

Trond var den type barn, der altid havde en melodi i hovedet. Da han første gang så en tenorsaxofon, var det kærlighed ved første blik. Han vidste, at han havde fundet sin lyd – en blanding af melankoli og swing. Nu kan han ikke gå forbi et publikum uden at lade sin sax synge en tone, der får selv de mest utålmodige til at stoppe op og lytte.

Som barn forsøgte Niels at lave musik ved at blæse i en vandslange, hvilket overraskende nok lød lidt som en basun. Da han endelig fik fat i en rigtig trombone, vidste han, at han havde fundet sin lyd. I dag er han manden, der kan få en enkelt basun-tone til at lyde som en hel jazzklub, og han gør det med en ro, der kun kommer af ren og skær dedikation.

Niels kunne aldrig sidde stille. Som barn trommede han på alt – bordkanter, lårene, skolens pulte, selv familiens hund måtte finde sig i en lille trommesolo på ryggen. Hans forældre overgav sig til hans rytmeeventyr og skaffede ham et trommesæt. Resten er historie. I dag er han motoren bag Sinatra Syndicate – altid med et smil og et trommestik i baglommen.

Johan er et musikalsk multitalent, der ikke kunne vælge ét instrument – så han tog tre. Han startede med fløjten, men savnede noget dybere. Så kom basklarinetten. Men den var ikke helt nok, så baritonsaxofonen måtte også med. Nu balancerer han dem alle med en ubesværet elegance, der får det til at se legende let ud.

Stig fandt sit første klaver i en gammel herskabsvilla, hvor han som barn på mystisk vis slap ind under en rundvisning. Da han trykkede den første tangent ned, var det som om verden ændrede sig – alt andet blev ligegyldigt. Han har siden været forelsket i de sorte og hvide tangenter, og han behandler dem som gamle venner, han aldrig vil svigte.

Henrik blev født med en mikrofon i hånden – eller det påstår han i hvert fald. Allerede som barn opdagede han, at hans stemme kunne få folk til at lytte, og da han første gang hørte Frank Sinatra, vidste han, at det var skæbnen. Når han ikke crooner sig vej ind i publikums hjerter, er han konstant på jagt efter den perfekte jakkesæt-skjorte-kombination, der matcher hans fløjlsbløde stemme.